Lækagesporing: sådan finder man skjulte vandskader i tide

Når et skjult rør springer læk, kan skaden vokse i måneder, før nogen opdager den. Fugtskader, råd i konstruktioner, skimmelsvamp og dyre varmeregninger er ofte først de synlige tegn. Derfor er lækagesporing blevet en vigtig, specialiseret opgave, hvor præcision og erfaring gør en stor forskel for både bygning og økonomi.

Lækager i skjulte rør kan spores meget nøjagtigt med moderne udstyr som isotopvæske, sporegas, termografi og lytteudstyr. Målet er altid det samme: at finde den konkrete lækage med så få brud på gulve, vægge og terræn som muligt. På den måde kan reparationen målrettes, og omkostninger til både håndværkere og udbedring begrænses.

Hvad er lækagesporing, og hvornår er det nødvendigt?

Kort sagt er lækagesporing en metode til at finde skjulte utætheder i rørinstallationer uden at rive hele huset eller haven op. Sporingen handler om at lokalisere lækagen så præcist, at man kun skal åbne meget små områder for at reparere røret.

Typisk bruges lækagesporing på:

– fjernvarmerør
– centralvarmerør
– brugsvandsrør i huse
– brugsvandsrør i jorden
– jordvarmerør

Lækager på disse rør kan ligge både inde i bygningen og ude i terrænet. De er ofte skjult under gulve, i vægge, i isolering eller dybt i jorden. Uden målrettet sporingsudstyr bliver man let nødt til at gætte sig frem og det ender ofte i store og unødige opgravninger.

Typiske tegn på, at der kan være brug for professionel sporingshjælp, er for eksempel:

– uventet højt vandforbrug eller varmeforbrug
– vandmåler, der løber, selv om alle haner er lukket
– fugt- og misfarvninger i vægge, loft eller gulve
– varme pletter i gulvet, hvor der ikke burde være varme
– trykfald i varmesystemet

I mange tilfælde vil en VVS-installatør først udelukke de synlige og let tilgængelige dele af installationen. Når lækagen stadig ikke er fundet, vil næste skridt ofte være at tilkalde et specialiseret lækagesporingsfirma, der arbejder fuldtid med opgaven.

Metoder til lækagesporing: isotop, sporegas, termografi og lyd

Der findes flere metoder til at spore en lækage. Hver metode har sine styrker, og professionelle vælger ofte ud fra rørtype, placering og ønsket nøjagtighed. Mange opgaver kræver en kombination af flere teknikker for at sikre et præcist resultat.

En typisk opdeling ser sådan ud:

1. isotopvæske (brom82)
2. sporegas
3. termografi
4. lytteudstyr

Isotopvæske når nøjagtigheden skal være helt i top

Isotopmetoden regnes som en af de mest præcise former for lækagesporing. Her bruger man en radioaktiv sporingsvæske, typisk brom82, som ledes ind i det formodede lækrende rør. Med måleudstyr kan man så registrere, hvor væsken slipper ud af røret.

Fordelene er:

– høj nøjagtighed, ofte inden for ca. 10 cm
– velegnet til både brugsvandsrør og varmerør
– særligt effektiv i bygninger, hvor adgangsforholdene er trange

Brom82 er godkendt af Sundhedsstyrelsen til brug på brugsvands- og varmerør, og der stilles skrappe krav til de virksomheder, der må anvende det. Det kræver certificering og løbende kontrol. Når isotopen bruges korrekt efter gældende forskrifter, vurderer myndighederne, at der ikke er sikkerhedsmæssig risiko for beboere eller brugere af bygningen.

Isotopvæske har dog begrænset rækkevidde ned i jorden, typisk omkring 40 cm. Derfor er metoden bedst egnet til installationer inde i bygninger eller tæt på overfladen.

Sporegas fleksibel metode til både hus og terræn

Sporegas bruges bredt til at finde lækager på:

– brugsvandsrør og varmerør inde i huse
– varmerør og vandrør i jorden

Her fyldes rørsystemet med en speciel gas, ofte formiergas, som er en ugiftig gasart. Gassen vil søge ud gennem lækagen og op til overfladen, hvor den kan spores med følsomme måleinstrumenter.

Fordele ved sporegas:

– kan bruges både i bygninger og ude i terræn
– særlig velegnet til rør, der ligger dybt i jorden
– billigere end isotopsporingen
– god nøjagtighed, ofte inden for 0,51 meter

Selv om metoden ikke er lige så præcis som isotopvæsken, vil man i praksis ofte kunne begrænse opgravning til et meget lille område. Det kan være forskellen på et enkelt hul i fliserne og en total opbrydning af hele indkørslen.

Termografi og lytteudstyr når temperaturen og lyden afslører lækagen

Termografi er et andet vigtigt værktøj. Et termografikamera kan registrere små temperaturforskelle på overflader. Varme vandrør, kolde vandrør eller fugtige områder vil ofte skille sig ud som hotspots eller kolde felter på billedet.

Termografi bruges blandt andet til:

– at finde lækager i varmerør under gulve
– at vurdere, hvor varmen forsvinder i bygningen
– isoleringskontrol og generel bygningstermografi

Når en varmelækage kombineres med et tryktab i systemet, peger det ofte på et konkret område, der skal undersøges nærmere. Her kan andre metoder, som sporegas eller isotop, bruges til at finpege lækagestedet.

Lytteudstyr er et mere klassisk, men stadig effektivt redskab. Ved at forstærke lyden fra rørene kan teknikeren ofte høre en susen eller rislen fra lækagen. Det kræver erfaring og rolige omgivelser, men kan være en god støtte, især i kombination med de andre metoder.

Hvorfor vælge et specialiseret lækagesporingsfirma?

Når der er mistanke om en skjult lækage, handler det om at begrænse både vandskade og unødvendige indgreb. Et specialiseret firma vil:

– vælge den mest egnede sporingsmetode til opgaven
– kombinere flere teknikker for at øge sikkerheden i resultatet
– lokalisere lækagen med høj nøjagtighed
– give et klart grundlag for, hvor håndværkeren skal åbne konstruktionen

På den måde undgår man typisk store, dyre og unødvendige opbrydninger. I stedet kan reparationen rettes direkte mod det sted, hvor røret faktisk er utæt.

Et af de firmaer i Danmark, der har mange års erfaring med avanceret lækagesporing, er aarhus-termografi.dk. De arbejder uvildigt og har specialiseret sig i lækager på skjulte rørinstallationer med brug af isotopvæske, sporegas, termografi og lytteudstyr. For både boligejere, boligforeninger og erhverv kan det være en klar fordel at inddrage en sådan specialist, når en skjult lækage skal findes hurtigt og præcist.