Hvad skal jeg overveje før jeg køber hund?

24 May 2020 Astrid Pedersen

Måske er hele familien fast besluttet på at købe hund – men I bør træffe denne beslutning på et oplyst grundlag. Dette betyder at I som minimum skal lægge et budget for familiens husholdning, i hvilke diverse poster relateret til hunden indgår. I skal altså hver måned skal afsætte penge til hundemad, godbidder, diverse kost tilskud, hundeposer og legetøj til hunden. Dette vil nemlig meget hurtigt blive gnavet i stykker – især i det første stykke tid, hvor hvalpen er lille, tænderne skarpe og legelysten stor.

Det er en rigtig god idé hver måned at sætte penge til side på en separat konto, som kan fungere som en buffer hvis hunden skulle gå hen og få brug for dyrlæge hjælp. Samtidig skal I ifølge loven tegne en ansvarsforsikring for hunden, som dækker hvis den kommer til at udrette skade på andre menneskers ejendom – eller på andre mennesker i det hele taget. Og endelig bør I tegne en dyreforsikring som kan bruges hvis hunden kommer selv til skade eller bliver syg, og måske får brug for at blive indlagt på et dyrehospital.

Tag ansvar for hunden

Hele familien skal også være enige om at den nye hund er et nyt familiemedlem – ikke et stykke legetøj. Derfor er det vigtigt, at børnene har en vis alder, så at de har en forståelse for dette. Det er stadigvæk de voksnes ansvar at sørge for dyrets trivsel og velbefindende. Dette kan ikke overlades til mindreårige. Du skal som ansvarlig voksen være indstillet på at gå ture med hunden og fodre den. Således er det ganske væsentligt i forhold til beslutningen om at anskaffe en hund, at du vil hunden lige så meget som de øvrige familiemedlemmer.

Hvis du vil vide mere om hvilke overvejelser som er vigtige når du køber hund, kan du læse videre på vores-dyr.dk

More articles