Fjern overfladiske skrammer og misfarvninger med en gulvslibning

25 November 2018 Astrid Pedersen

editorial

Triste, slidte og nussede trægulve kan måske se ud, som om deres velmagtsdage er passeret. Et trægulv, som ikke har modtaget den fornødne pleje og vedligeholdelse, kommer lynhurtigt til at synes permanent snavsede og snuskede. Dette skyldes, at det støv og skidt, som normalt ville lægge sig oven på gulvet, vil blive trådt ned i de porøse træfibre, i det øjeblik det beskyttende lag af lak, sæbe, olie eller maling er slidt bort.

Disse slidspor vil typisk forekomme de steder, hvor gulvet bliver allermest slidt, for eksempel foran sofaen eller dørene, eller rundt om familiens spisebord. Så vil du opleve, at du ikke længere kan få gulvet pænt og rent ved almindelig gulvvask. Pletter og skjolder, som får gulvet til at taget sig ujævnt ud, vil opstå hen ad vejen, når spildte væsker bliver suget op i de tørre og porøse fibre. Og gulvet vil få en større tendens til at danne splinter, som gør det ubehageligt at betræde, da disse hænger fast i strømper og sokker, eller – i værste fald – borer sig ind i de bare fødder.

Hvorfor bliver trægulvet så slidt og grimt?

Alle trægulve bliver slidt med tiden. Træ er et levende og organisk materiale, som egner sig fantastisk som gulvbelægning. Til gengæld er træværk særdeles sårbart over for slid. Når et trægulv er nylagt, eller netop blevet slebet, vil man derfor give det en efterbehandling, som beskytter træet. Denne kan for eksempel bestå af lak, sæbe, olie, lud, maling eller voks. Når denne belægning slides af, blottes træværkets overflade, som er meget modtageligt over for slitage.

Når først slitagen er nået til et stadie, hvor gulvets overflade virker grim og snusket, skal der en gulvslibning og en ny efterbehandling til, føren gulvet bliver pænt igen. Du bør alliere dig med en erfaren gulvmand, som kan udføre en top professionel gulvslibning – læs mere på https://gkservice.dk/ 

More articles