Panikangst er heldigvis forbigående

At panikangst er forbigående skal ikke forstås i den forstand, at det er ligesom en forkølelse, der går væk igen, og så har man aldrig den samme virus i sig igen, fordi kroppen er blevet immun overfor den.

Mange mennesker med panikangst ville bestemt nok ønske, at de kunne blive immune overfor det, når de først har været ramt af det.
Flere melder endda, at de ikke engang ville ønske det for ens værste fjende – så ulideligt er det at leve med det.

For man skal desværre leve med panikangst det meste af ens liv, hvis man har gået ubehandlet med det længe, og selv hvis man griber fat i det i tide og får behandling med enten samtaler, medicin, alternativ behandling eller en kombination af flere, så kan det stadig vise sig i mindre omfang.

Men selve anfaldene, som man godt kan være bekendt at kalde selve udbruddet af panikangst, er heldigvis noget, som ikke varer ved særligt længe.
Specielt ikke, hvis man via indsigt og behandling er kommet frem til nogle værktøjer, man kan benytte sig af, både før, under og efter udbruddet sker.

Dog kan det være svært lige at huske i episoden, når det sker, fordi man valser gennem tilværelsen og helst ikke vil konfronteres med den type angst eller få sat lighedspunkter mellem at være sådan en type.

Dog kan benægte panikangst så meget, man gerne vil, men derfor kan det være svært at undgå det alligevel.

Benyt dig af dine personelige værktøjer, når du kan mærke optræk til, at der er ved at ske noget katastrofalt.

Ofte hjælper det at tale åbent om det, mens det sker, fordi det kan resultere i et nedbrud i ens psyke, så man kan få brug for hjælp fra andre mennesker i et kort stykke tid derefter, så vær i gode hænder altid.