Pas på svindlerne på Gul og gratis!

30 January 2020 Anders Lundtang Hansen

editorial

Problemet med, når noget bliver populært, er, at det også bliver misbrugt, fordi nogle lyssky typer med urent mel i posen vil forsøge at tilrane sig fordele fra den voksende andel af mennesker, der begynder at bruge noget – specielt når det involverer penge.

Og Gul og gratis er desværre ingen undtagelse.

Noget svindleri er til at opdage for de fleste, men statistikken viser blandt andet, at selv hvis 999 mennesker kan se, at dette er en falsk annonce, en usand bruger eller uret indhold, så er der måske blot én, der byder ind på dette indhold.

Og dette kan ske, inden annoncen bliver fjernet eller bliver indberettet. 
Gode mennesker bliver udnyttet, og du kan selv i skyndingen, spændingen eller travlheden komme til at overse de tydelige signaler på, at der er noget lorent ved en given annonce.

Derfor kommer vi lige med nogle råd til dig, så du kan skelne de sande annoncer fra de falske.

Bemærk som det første, om billederne i annoncen ser manipulerede ud eller stjålet fra andre hjemmesider, som sælgeren ikke ejer rettighederne til; det er ofte det første, der falder i ens øjne.

Har brugeren et underligt navn, der måske er sammensat af udenlandske og “forsøgte” danske navne, så er der måske også noget i gærde her.

Men den helt store advarselslampe er, hvis teksten i indholdet er virkelig lemfældigt skrevet og/eller gentager sig selv og så endda på skandaløs grammatisk vis.

Hvis du stadig tvivler her på, om annoncen er ægte eller ej, og det kan ske for selv den bedste, så lad være med at kaste penge efter det givne til salg, selvom det kan virke godt.

Stil derimod spørgsmål til indholdet og se, hvordan vedkommende svarer, det vil hurtigt give dig en mavefornemmelse for, om du taler med en person, der vil dig det bedste, eller om vedkommende er ude på at frarøve dig penge med videre.

More articles